MEPS bliver standardsystemet til håndtering af byggeskader i Estland
Estonian Insurance Association (EKsL) og CAB Group har underskrevet en aftale, der betyder, at MEPS-systemet skal bruges til håndtering af byggeskader på det estiske forsikringsmarked. Dette omfatter førende estiske forsikringsselskaber, som er EKsL-medlemmer.
MEPS tager byggeskadehåndtering til et nyt niveau
MEPS-systemet har gjort den nordiske forsikringsbranche mere effektiv ved at tilbyde gennemsigtige digitale processer og smidigere samarbejder mellem forsikringsselskaber og entreprenører.
Nu vil MEPS med sin gennemprøvede teknologi og smidige arbejdsmetode også være tilgængelig for EKsL-medlemmer og deres medlemsvirksomheder. Ifølge Taavi Kiibus, Chef for Udvikling af digitale tjenester hos EKsL, vil MEPS tage den estiske byggeskadeforsikringsindustri til et helt nyt niveau.
”Omkostningerne forbundet med udbedring af byggeskader bliver tydeligere for kunderne, reparationsprocessen bliver mere effektiv og samarbejdet mellem byggefirmaer og forsikringsselskaber bliver mere strømlinet. Lignende beregnings- og procesværktøjer har vist sig at fungere godt i autoreparationssektoren, hvor CAB Groups produkt CABAS allerede er i brug”, siger Kiibus.
Styrket stilling for MEPS
MEPS er markedsleder i Norden og tager nu sit første skridt ind i Baltikum.
”Den nordiske forsikringsbranche har brugt MEPS i flere år, og kundetilfredsheden er høj. Estonian Insurance Association har gjort et fremragende stykke arbejde i samarbejdet med CAB for at udvikle en estisk version af MEPS, og for at imødekomme kundernes behov på det estiske marked. Vi ser frem til et stærkt og professionelt partnerskab for at støtte vores fælles kunder. Sammen vil vi drive branchen fremad og sætte nye standarder for effektivitet og kundetilfredshed”, siger Anders Melkersson, Commercial Director, CAB Group.
Om Estonian Insurance Association
EKsL er en professionel sammenslutning af forsikringsselskaber, som opererer i Estland. Fokus er at udvikle forsikringer og forebygge skader samt analysere og offentliggøre forsikringsstatistik. EKsL organiserer også løsningen af forsikringskonflikter gennem et forsikringsforligsorgan.