Mød Mark Nygaard, vores nye Customer Success Manager
Mark Nygaard er nytiltrådt Customer Success Coordinator hos os i CAB Group Danmark. Mark vil have tæt kontakt med vores MEPS-brugere og vil være ansvarlig for at støtte dem i implementeringen af MEPS.
Fortæl os om din baggrund
- Jeg har haft mit eget tømrerfirma i fire år, men var nødt til at stoppe på grund af en rygskade. Derefter arbejdede jeg som konsulent for et af Danmarks største tagdækningsfirmaer.
Hvad indebærer din nye rolle hos CAB?
- Rollen indebærer, at jeg vil arbejde tæt sammen med vores brugere. Jeg vil forsøge at besøge så mange som muligt og lære dem, hvordan de bruger MEPS på den bedste måde. Når man forstår systemet og MEPS-konceptet, er det et meget godt værktøj til at effektivisere arbejdsdagen og holde styr på omkostningerne. Mellem entreprenører og forsikringsselskaber vil jeg være et bindeled for at fremme godt samarbejde i skadehåndteringsprocessen.
- En af mine første opgaver bliver at udvikle et uddannelseskoncept for nye MEPS-brugere. Målet er, at brugerne hurtigt skal kunne lære funktionerne og komme i gang med at arbejde effektivt i MEPS.
- En anden stor opgave er at implementere kalkulationen hos vores kunder, hvilket er en vigtig del af MEPS-konceptet.
Fortæl os om CABs ambition med MEPS på det danske marked
- Vores ambition er, at MEPS skal blive markedsstandarden for håndtering af skadesager på ejendomme i Danmark. Vi er allerede markedsledende i store dele af Norden, og for det danske marked tilbyder MEPS noget unikt, som intet andet system kan matche: gennemsigtighed i processen. Med MEPS ved forsikringsselskabet præcis, hvad de betaler for, og entreprenørerne slipper for at stå på mål for det, de fakturerer. Dette skaber tillid og bidrager samtidig til effektiviseringen af arbejdsprocesserne.